Lønstrup er en vidunderlig ferieby med masser af charme og en forkærlighed for kunsthåndværk. Stranden har charmerende høfder, og Lønstrup er da også et gammelt fiskerleje. Tæt rundt om centrum finder du masser af charmerende sommerhuse og ferieboliger. Og i selve centrum er gaderne fyldt af gallerier, keramikere, kunstværksteder, smykkekunstnere, butikker, restaurationer, iskiosker, spisesteder og mere. Der er altså noget for enhver smag i skønne Lønstrup.
Hvad karakteriserer Lønstrup som feriedestination?
Hvad end du er på ferie i et sommerhus eller en ferielejlighed i Lønstrup, er det oplagt at opleve det charmerende og inspirerende byliv, hvor kreativiteten flyder som del af Lønstrups DNA. Man kan ikke undgå at blive inspireret, når man finder det ene unikum efter det andet - om det er smykker, malerier, glaskunst, keramik eller andet. Lønstrup går faktisk under navnet “kunstens by” af samme årsag.
Der er også en masse muligheder for at erhverve sig sommer-gevandter i en af byens mange tøjbutikker, og udvalget spænder bredt i både stil og pris - så enhver bør kunne finde noget lækkert i byens butikker.
Hertil er der masser af skønne spisesteder - både dem med havudsigt og dem med hyggelige haver og terrasser i centrum. I udkanten af Lønstrup trækkes fiskerbådene op på stranden hver dag efter brug, så der er også rig mulighed for at få helt frisk fisk på menuen.
Mød den rå og charmerende natur i Lønstrup
Hvis man interesserer sig for sommerhusudlejning på vestkysten, er man typisk meget interesseret rå og vindblæst natur. Og her bliver man ikke skuffet i Lønstrup! Klitterne er troner i deres stejle stigninger, og træerne ser næsten ud som om, de er klippet i en bestemt retning. Men det er de ikke - det er blæsten, der har markeret sig og gjort, at nogle træer ser ud som om, de ligger ned. I nær afstand til Lønstrup er Rubjerg Knude fyr, der igen er et storslået eksempel på naturens kræfter. Det er ikke længe siden, at fyret med stor succes blev flyttet lidt længere ind på land, og man forstår straks hvorfor, når man gæster den populære destination.
Er man lidt mere stedkendt - og det er vi jo hos By Sommerhuse - findes der små perler lidt udenfor byen, som er et besøg værd. Eksempelvis kan man parkere i det, der ligner en skov, og følge en sti, indtil naturen pludselig ændrer udtryk og man står i strandsandet og kigger ud over vesterhavets mastodontiske væsen.
Der er med andre ord rigeligt at komme efter og opleve i skønne Lønstrup. Kontakt os for mere info.