Løkkens mange badehoteller
Løkken er en historisk by på mange områder. Oprindelig var byen et fiskerleje, der fik stor succes med skudehandel, da skippere begyndte at bosætte sig i byen omkring 1715. Her udviklede byen sig til en vigtig ladeplads for handel mellem Vendsyssel og Sydnorge, hvor korn, smør og kød blev byttet med træ og jern - By Sommerhuse har faktisk kontor på det pakhus, der dengang opbevarede disse varer, og i dag består pakhuset af lækre ejerlejligheder og kontorfællesskab. Sidenhen er Løkken blevet en overordentlig populær turist- og ferieby, og det er her alle de dejlige badehoteller kommer ind i billedet, som populær pendant til fx badehuse og sommerhusudlejning. Løkken Badehotel var oprindeligt en skudehandlergård fra omkring 1840, Kallehavegaard Badehotel var ved århundredeskiftet et landbrug, der sideløbende husede sommergæster, og Hotel Løkken Strand er opført i en skolebygning fra 1926.
Hold din næste ferie på badehotel i Løkken
Gennem tiden er de charmerende badehoteller løbende blevet renoveret, og de tre ovenfor nævnte er ingen undtagelse. De ligger alle centralt i Løkken med tæt til såvel den smukke hvide sandstrand langs det imponerende vesterhav og bykernen fyldt med restaurantioner og shoppingmuligheder. Ophold på badehoteller i Danmark har altid været populært, men den danske serie “Badehotellet” - der startede i 2013 - har bestemt ikke gjort interessen for denne ferieform mindre! Det emmer af dansk idyl, når man tænker på sol, sommer, sandstrande, blæsevejr og Hr. Weise, der spiller på klaver.